# Roller og adgang

<https://kuvert.dk/dokumentation/roller>

Personalet skal kunne indløse et gavekort og tage imod en bordbooking. De skal ikke kunne ændre priser, udstede kort eller se hele forretningens tal, og bogholderen skal ikke se gæsternes allergier. Derfor er adgangen delt i fire.

## De fire roller

| Rolle | Hvad rollen er til |
| --- | --- |
| Ejer | Hele butikken — produkter, priser, penge, opsætning og API. Den eneste rolle, der kan invitere og fjerne kolleger. |
| Leder | Den daglige leder. Står for disken, aftenens gæster, sortimentet og bordbookingens opsætning — men rører hverken penge, Stripe, API-nøgler eller holdet. |
| Personale | Personen ved disken og i døren. Kan tage imod og se, hvad der er solgt — men ikke ændre priser, udstede kort eller flytte penge. |
| Bogholder | Personen der fører regnskabet. Kan se alt salg og hente alt til revisoren — men rører hverken disken eller sortimentet. |

Personalet må fortryde en indløsning, de lige har lavet, uden at spørge nogen. Det er med vilje: alternativet er, at en fejl på 400 kr. i stedet for 40 skal vente på ejeren, og at den i mellemtiden bliver løst med et gratis kort. Fortrydelsen står i kortets historik med navnet på den, der lavede den.

> **Vigtigt:** Giv ikke personalet ejerrollen, fordi det er hurtigere. Ejerrollen kan flytte udbetalingsforhold og oprette API-nøgler. Skal nogen passe sortimentet eller bordbookingens opsætning, er det lederrollen.

## Inviter en medarbejder

1. Gå til Indstillinger → Team.
2. Inviter med emailadresse og vælg rollen.
3. Medarbejderen sætter selv sin adgangskode ved første login.

## Når nogen stopper

Fjern adgangen fra Team-oversigten. Historikken over, hvad de har indløst, bliver stående — posteringerne hører til kortene, ikke til brugeren.
