# Klippekort

<https://kuvert.dk/dokumentation/klippekort>

Et klippekort er et kort, hvor saldoen tælles i klip frem for i kroner. Det er den samme slags saldo som på et gavekort — ét klip trækker én klipværdi.

> **Bemærk:** Et klippekort kan sælges to steder. Lægger du det på din gavekortsside, køber kunden det som ethvert andet kort — og det er et salg som ethvert andet, til den samme sats. Udsteder du det i stedet selv fra dashboardet og tager betalingen over disken, går der ingen betaling gennem os, og der er intet gebyr på det.

## Sælg det på din side

1. Gå til Produkter i dashboardet og opret et produkt med fast pris.
2. Sæt klipværdien — hvad ét klip er værd.
3. Sæt antallet af klip (mindst 2, højst 100).
4. Prisen er din: ti klip à 100 kr. for 900 kr. giver kunden det tiende med.
5. Kunden køber det i den samme bestilling som et gavekort, og kortet lander på email.

## …eller udsted det selv

1. Gå til Gavekort i dashboardet og vælg Udsted klippekort.
2. Sæt klipværdien og antallet af klip.
3. Udlevér koden til kunden, og tag betalingen som du plejer.

Kortets værdi er klipværdien gange antallet af klip. Hvad du opkræver for det, bestemmer du selv — vil du give det tiende klip med, udsteder du ti klip og tager betaling for ni.

## Regnestykket

| Klipværdi | Antal klip | Kortets værdi | Du opkræver |
| --- | --- | --- | --- |
| 50 kr. | 10 | 500 kr. | 500 kr. |
| 50 kr. | 10 | 500 kr. | 450 kr. — det tiende klip givet med |
| 350 kr. | 5 | 1.750 kr. | 1.600 kr. |

## Ved indløsning

Du trækker ét klip, når kunden møder op. Saldoen falder med præcis én klipværdi, og resten står tilbage. Både du og kunden kan slå kortet op og se antallet af klip tilbage samt hele historikken.

> **Bemærk:** Klippene ligger på kortet, ikke på en person. Den, der har koden, kan bruge et klip — så et par kan dele et klippekort.

## Gyldighed

Klippekort udstedes med mindst 36 måneders gyldighed ligesom alle andre kort. Du kan sætte den længere, aldrig kortere.
